Find ud af, hvordan en teknologielskende racerbilsentusiast og IT-professionel tabte sig og kom i form med viljestyrke, en Withings-vægt og Lose It!-appen. Læs videre for at høre hans inspirerende historie om, hvordan han udfordrede sit gamle jeg for at blive sit bedste jeg, og hvordan han fortsætter med at lykkes ved at holde styr på alt.
Jaydeep Bhatia, afbilledet, kæmpede med sin vægt i årevis, men for ca. to år siden besluttede han at tage kontrol ved at registrere, hvad han spiser med Lose It!, veje sig dagligt på sin Withings-vægt og træne. Jaydeep ændrede ikke kun det, han så i spejlet – han gik fra at være stillesiddende til at fuldføre et løb, der inkluderede en 8 km lang stigning op ad en bakke, at rulle under pigtråd i mudder og at løfte en kæmpe sten.
Udfordringen
Jaydeeps kærlighed til madlavning og sans for internationale retter førte til mange store måltider fra forskellige verdenskøkkener, alle tilberedt til én person, da han bor alene. Og selvom hans passion for alt, der har med biler at gøre, fik ham til at se løb og endda selv køre racerbil, kræver "sporten" ikke, at entusiaster er i form eller deltager fysisk. Læg dertil Jaydeeps rejser som salgsrepræsentant, som betød mange måltider på farten og en uforudsigelig tidsplan, der gjorde det svært at mødes med en træner og komme i fitnesscentret – og man kan se, at hans livsstil nærmest var en opskrift på dårligt helbred. Vi talte med Jaydeep om, hvad der fik ham til at ændre sin livsstil og begynde på vejen mod sundhed og fitness. Læs videre for at finde ud af, hvordan han kom i form, og hvilke valg han træffer for at fortsætte med at køre i fuld fart mod bedre helbred.
Opskrifter på succes: Interview med Jaydeep Bhatia
Withings: Fortæl lidt om dig selv.Jaydeep: Jeg har en uddannelse i datalogi, jeg arbejder inden for IT, og uden for arbejdet er jeg lidt af en teknologientusiast. Jeg elsker gadgets. Jeg elsker biler – det er min passion. Hvis jeg ikke arbejdede med IT, ville jeg lave noget med biler. Jeg tager til racerbaner tit, og jeg kører endda på nogle baner selv. Jeg elsker også at lave mad. Det har jeg fået fra min far. Man kunne sige, det ligger i familien. Det er min måde at slappe af på; jeg ser det som en ventil for min kreativitet. Min familie er indisk, men jeg er født i Tyskland og voksede op der… alle mine brødre og mine forældre er stadig der. Jeg laver noget indisk mad, men det er virkelig meget forskelligt. Jeg laver tysk mad, italiensk mad. Jeg diskriminerer ikke. Jeg laver det hele.Hvad fik dig til at beslutte dig for at tabe dig og komme i form?Jeg har kæmpet med min vægt siden jeg var 12 eller 13. Det fortsatte op gennem gymnasiet og videre på college. Jeg var ikke overvægtig, men jeg var for tung. I 2007 tabte jeg noget vægt. Den første gang begyndte jeg at få lidt stabilitet arbejdsmæssigt. Før var jeg i en konsulentrolle og rejste meget. Jeg begyndte at dyrke sport, gå regelmæssigt i fitnesscenter… de ting hjalp mig derhen.Så blev min far syg, og jeg flyttede tilbage til Tyskland. Jeg planlagde at blive der og leve. Da jeg flyttede tilbage til Tyskland, begyndte jeg at tage det hele på igen. Jeg kom aldrig ind i en fast træningstrutine, og vægten begyndte langsomt at kravle tilbage. Da jeg flyttede tilbage, havde jeg nået min tophægt. Jeg kiggede på billeder og tænkte: "Det kan ikke være mig." Jeg kunne ikke handle i normale tøjforretninger. Jeg følte mig dårlig over at have ladet mig selv forfalde.Da jeg kom i form anden gang, vejede jeg ca. 115 kg. Da jeg startede i oktober 2013, vejede jeg 115 kg, og i oktober 2014 vejede jeg 98,3 kg. Så nu kommer arbejdet i anden række. Det her er min prioritet.Jeg kontaktede min gamle træner, trænede og så resultater. Jeg var ikke så opmærksom på mad. Så sagde jeg: "OK, jeg er kørt fast. Jeg tror, jeg skal ændre min kost." Det var da jeg begyndte at gøre begge dele: mad og træning. I løbet af seks eller syv måneder så jeg flere resultater med reel vægttab. En af dem, jeg skylder æren, er min træner, Daniella Chan (afbilledet ovenfor). Jeg træner stadig med hende. Hun holder træningen sjov; det føles ikke som om vi træner. Det skylder jeg, at det er fortsat de sidste 2 år.Er det nøglen til succes for dig? At kombinere ernæring og motion?Min træner sagde til mig: "For at lykkes skal du spise på en bestemt måde." Folk sagde, at mad udgør 80% af kampen, og efter at jeg begyndte at registrere det, gjorde det en kæmpe forskel."Da jeg nåede 100 kg, bevægede intet sig. Jeg spurgte mig selv, hvad det handlede om. Jeg tænkte: "Jeg er nødt til virkelig at se på, hvad jeg spiser." Det er også derfor, jeg begyndte at bruge Lose It!-appen. Jeg begyndte at indtaste al min mad der. Før trænede jeg, men jeg var ikke opmærksom på min mad. Som jeg ser det, tvang det mig til at være mere disciplineret. Ved at registrere det blev jeg motiveret.At kvantificere og Lose It!-appen giver mig de målinger, der holder mig på sporet. Det kan jeg virkelig lide. Selv om det nogle gange er lidt modløsende, når jeg ikke kan lide det, jeg ser, holder det mig ansvarlig.Ændrede det den måde, du spiser på?Den måde, jeg spiser på, er meget anderledes. Nu er jeg bevidst om, hvad jeg spiser. Stort set noterer jeg det hele. Når jeg laver mad, undgår jeg fedtstoffer og prøver at gøre det sundt. Når jeg laver en opskrift, indtaster jeg den faktisk i Lose It!-appen, så jeg kan holde styr på præcis, hvad jeg har spist. Madlavningen er den sjove del for mig. Jeg oversætter opskrifter og leger med dem med sundhed for øje.Og at kvantificere din vægt hjælper dig også med at holde dig på sporet?Da jeg startede, tænkte jeg: "Jeg vil gerne registrere, hvordan jeg taber mig. Jeg vil se fremgangen, men jeg vil ikke gøre det manuelt i Excel-regneark. Jeg havde brug for en vægt til at registrere mine resultater. Jeg bruger Withings-vægten, fordi jeg er en teknologientusiast: Jeg kunne lide måden, vægten ser ud på, og den fungerer sammen med Lose It!-appen. Da jeg fik den, tænkte jeg – i værste fald sælger jeg den videre. Men nu elsker jeg den virkelig.Hvad har gjort dig mest glad ved dit vægttab og dine fitnessfremskridt?Min families reaktion, da de så mig for første gang, var et af de lykkeligste resultater af mit vægttab. Alle så den store forandring i mig. Tilbagemeldingerne holdt mig i gang. Også at se det selv. Jeg gik fra et 112 cm taljemål til et 91 cm taljemål. Jeg beholdt noget af tøjet bare for at minde mig selv om det.Hvad kan du gøre nu, som du ikke kunne før?Jeg løb et Spartan Race sidste år, som jeg aldrig ville have gjort, inden jeg tabte vægten. Min træner, Danielle, og en eller to andre træningsmakkere tilmeldte sig dette løb. Det er et løb kombineret med forhindringer. Der var 8 km op ad et bjerg, at komme ned på jorden og rulle under pigtråd og løfte en stor sten. Det klarede jeg!Hvad med dit medicinske helbred?Jeg sænkede mit kolesterol uden medicin, og det var jeg meget stolt af. Min læge var meget glad. Det understregede, hvor jeg kom fra, og hvor jeg er nået hen.Skal du altid være perfekt? Er det alt eller intet?Jeg tillader mig selv at spise chokoladekage hist og her, men jeg ved, hvad jeg skal gøre for ikke at overhengive mig eller glide tilbage i gamle vaner. Det gode er, at nu hvor jeg har dokumenteret meget, kan jeg sige: "Hej, tendensen er midlertidigt dårlig, men den behøver ikke at gå for galt."Er det svært at holde sig på sporet?Jeg kæmper stadig. Mellem sidste sommer og nu har jeg taget noget vægt på igen. Jeg var på ferie og trænede ikke så hårdt. Jeg brød mig ikke om, at jeg tog på i vægt. Så jeg har taget noget vægt på igen i de seneste par måneder, men jeg er på rette spor igen til at tabe det igen. Nu ved jeg, hvad jeg skal gøre.Så i en nøddeskal, hvad er dit personlige vejkort til succes?At træne regelmæssigt, min fantastiske personlige træner, der giver mig nye træningsprogrammer og holder min motivation oppe, mine træningsmakkere fra fitnesscentret, at foretage en bevidst ændring i min kost og registrere alt for at sikre, at jeg holder mig inden for mine kalorieindtags- og makroniveaugrænser.Hvad ville du sige til andre, der ikke synes at kunne holde sig til en sundhedsplan, eller som er bange for at begynde på vejen?Det er ikke altid nemt. Det kræver en masse bevidst indsats at holde ved det. Sørg for at kortlægge dine fremskridt. Tag billeder. Mind dig selv om fremgangen… selv små ting som at kunne gå mere, så du ved, at du ikke står stille. Og det handler ikke kun om motion. Sørg for at have folk omkring dig, der er på en lignende rejse. Jeg er afhængig af min træner og andre i fitnesscentret. Jeg har fundet nye venner, der gør lignende ting, og vi taler om det. Det får mig til at føle, at jeg ikke er den eneste.***Du kan følge Jaydeep på Twitter: @jaydeepb78 og sende ham et virtuelt high-five!
