Vægte er blevet meget avancerede enheder. Fra badevægte med Wi-Fi-forbindelse til ultrapræcise enheder, der bruges i forskning eller industri, er moderne vægte i stand til at give meget præcise målinger næsten øjeblikkeligt. Det har dog ikke altid været tilfældet, og i dag kaster vi et blik på de forskellige systemer, der er opstået gennem årtusinderne.
Vægte opstod af nødvendighed. Da handelen udviklede sig i oldtiden, havde købmænd brug for en måde at vurdere værdien af varer, der ikke blot kunne tælles i stykker, som f.eks. uregelmæssigt formede guldnuggets. De ældste relikvier af en vægt er fundet i Indus-floddalen nær det nuværende Pakistan og dateres tilbage til ca. 2.000 f.Kr. Disse første vægte var faktisk balancevægte, der brugte to plader fastgjort til en overliggende bjælke, der selv var fastgjort på en central stang. Målingen blev foretaget ved at placere den målte genstand på den ene plade og vægtsten på den anden, indtil ligevægt var opnået.
Dette system kan være meget præcist, men det kan også nemt manipuleres. Det måske mest berømte eksempel på en forfalsket vægt er den, som kelterhøvdingen Brennus brugte omkring 390 f.Kr., da han erobrede Rom og krævede en løsesum på 1.000 pund guld. Da romerne klagede over, at Brennus brugte manipulerede vægte, kastede Brennus berømt sit eget sværd oven på vægtene og udråbte: "Ve de besejrede!"
Vægten oplevede ingen større teknologiske fremskridt frem til den industrielle æra. Det er først fra slutningen af det 18. århundrede, at nye metoder til at måle masse opstod, som ikke var afhængige af modvægte. Fjedervægten blev opfundet af Richard Salter, en britisk vægtsmed, omkring 1770. Fjedervægten måler, som navnet antyder, det tryk (eller den spænding), der udøves på en fjeder for at udlede vægten af en genstand. Fjedervægte er stadig ret almindelige i dag, fordi de er meget billige at fremstille, men de er ikke helt så præcise som de elektroniske systemer, der blev udviklet og perfektioneret i løbet af det 20. århundrede.
th
De mest moderne kropsvægte bruger elektronik til at måle brugerens vægt. Ved at påklæbe elektriske modstande på deformerbare materialer og lede en strøm igennem dem er det muligt at registrere variationer i modstandenes ledningsevne, som korrelerer med mængden af tryk, der udøves på materialet, og dermed udlede vægten af den person (eller genstand), der står på vægten. De mest avancerede kropsvægte fungerer også som impedansmålere og er i stand til at beregne forholdet mellem fedtmasse og mager masse i kroppen. Impedansmålingen foretages ved at generere en meget svag elektrisk strøm på overfladen af vægten og måle den modstand, strømmen møder, når den løber gennem kroppen. Mager masse er en bedre leder end fedtmasse, og det er derfor muligt at udlede forholdet mellem de to i kroppen.
Withings-vægte er derfor slutresultatet af årtusinders forskning og forbedring. Hvad tror du, videnskaben vil finde på som det næste for at forbedre vægmåling endnu mere?