Frem for alt er det en fantastisk rejse. Fra det fredelige Midgård gennem Kløvedal, hvor elverne bor, og hele vejen til Det Ensomme Bjerg. Bilbo Sækker har solide fødder. Derfor besluttede vi at vurdere hans aktivitet ud fra de oplysninger, J.R.R. Tolkien gav os.
Turen mod Erebor begynder
Fra Sækhul, hobbitternes stolte hjemstavn, begiver Bilbo sig sammen med sit følge af dværge mod Kløvedal ad Østvejen. Eventyret begynder ikke uden forhindringer: Ved floden Brusevand bliver Bilbo og dværgene taget til fange af troldene Bert, Bill og Tom. Efter en hel dag, hvor de er faret vild, bliver de endelig reddet af Gandalf. Efter 640 km til fods på 40 dage ankommer de til Kløvedal for at møde Elrond. Status: 640 km på 40 dage, fratrukket den dag, hvor de var faret vild på grund af troldene. Det giver 16 km om dagen. En hobbit er kun 1,20 m høj, så hans skridtlængde er cirka 60 cm. Samlet kan vi anslå denne første del af rejsen til 1.060.000 skridt. På dette tidspunkt har vores hobbit altså opnået Jamaica-badget.
Fra Kløvedal til Det Ensomme Bjerg
Efter at have samlet kræfter hos elverne har vores hobbit og hans følge stadig langt igen. De fortsætter derfor rejsen mod Erebor, men bliver hurtigt taget til fange af orker ved kilometer 760 (1.250.000 skridt). Under flugtforsøget bliver Bilbo skilt fra gruppen og møder Gollum – og Ringen – på rejsens 87. dag. Eventyret fortsætter frem til dag 122, hvor dværgene igen bliver taget til fange, denne gang af skovelverne og edderkopperne. Bilbo når dog at redde de dværge, som edderkopperne har fanget (vi giver ham en lille bonus for intens aktivitet). De øvrige dværge holdes fortsat fanget af skovelverne i tyve dage. Bilbo redder dem på dag 150. Først fra dag 169 går turen tilbage til Det Ensomme Bjerg med båd (fradrag i aktiviteten følger!).
Sandhedens time
Vi har altså beregnet, at hobbitten tog 1.060.000 skridt på sin rejse til Kløvedal. Her er vores resultat, inklusive en lille bonus for intens aktivitet (+10 %): Hobbitten Bilbos samlede antal skridt = cirka 3.000.000 skridt På 172 dage vil Bilbo dermed opnå vores badge for den længste samlede distance: Madagaskar
Bilbo mod Frodo Sækker
Nogle år senere vil Frodo påtage sig missionen med at ødelægge Ringen ... Lad os ikke gå som katten om den varme grød: Han er langt mere atletisk end sin onkel, for han vil tage 4,8 millioner skridt – omkring 26.000 skridt om dagen – for at nå Dommedagsbjerget på 185 dage.
I detaljer
Tak til LOTR Project for de flotte illustrationer og oplysninger.