Øksekast er blevet vildt populært, men er det en rigtig sport? Tæller det som træning? Vores blogger Tracy mener ja til begge dele. Her er hendes reportage fra banen.
For et par uger siden tog jeg til King Richard’s Faire, vores lokale renæssancefestival i Carver i Massachusetts – men ikke af de grunde, du måske tror. Misforstå mig ikke: Jeg kan godt lide at spise friturestegt mad og råbe »Huzzah!« sammen med alle de andre. Men for mig er det store trækplaster muligheden for at prøve tre sportsgrene, som ellers kan være svære at finde: bueskydning, knivkast og øksekast. I lang tid var renæssancefestivalen det eneste sted, hvor jeg kunne dyrke min passion for økser – altså for at kaste med dem. Der var dog én undtagelse: Måske husker du mine øksekastløjer ved årets Big E. Heldigvis bliver øksekast mere og mere populært, så måske findes der allerede en liga eller en øksekastbar i din by. Som du nok kan forestille dig, har folk kastet med økser i meget lang tid. Men det blev først populært som indendørs fritidssport i Canada, inden det bredte sig til USA og resten af verden. Der er mange forskellige steder at vælge imellem – se, om Bad Axe Throwing eller Kick Axe har en afdeling i nærheden af dig.
Få styr på grebet: Det grundlæggende om øksekast
Der findes forskellige typer udstyr, men UrbanAxes, en kæde, som snart åbner et nyt sted i Boston tæt på, hvor jeg bor (hurra!), bruger små økser på 1½ pund, som kastes mod træskiver med et markeret centrum. Spillerne får point alt efter, hvor øksen sætter sig fast i skiven. Man kan som regel kaste med én eller to hænder, og der findes forskellige strategier til hver metode – men når man kaster for sjov, er det mest et spørgsmål om, hvad man foretrækker.
Jeg talte med komikeren Kate McCabe, som ses på billedet, og som for nylig kastede med økser sammen med en gruppe komikere hos Whistle Punks i Manchester i Storbritannien. Hvorfor tog hun af sted? Hun fortalte, at det var en del af en »prøv-atlon«, som hun havde arrangeret med en ven – en venskabelig konkurrence, hvor de »prøvede« usædvanlige sportsaktiviteter. Om at kaste med én hånd frem for to siger hun: »Jeg ville gerne være bedre til at kaste med én hånd, for jeg synes, det ser sejere ud, men jeg var faktisk stærkest med to hænder.« Jeg ved, at du har to spørgsmål mere: Hvordan spiller man? Det varierer. Hos UrbanAxes kan grupper for eksempel deltage i turneringer, hvor alle møder alle, men man kan også bare kigge forbi, hvis man vil prøve det eller øve sig. Det andet spørgsmål: Er øksekast virkelig en organiseret sport? Ja: National Axe Throwing Federation har over 4.500 ligamedlemmer i 7 lande og står bag National Axe Throwing Championship, hvor der uddeles mere end 16.500 dollars i præmiepenge og donationer til velgørenhed. Der findes også World Axe Throwing League, som – bare så du ved det – har en nedtælling til verdensmesterskabet i øksekast i 2018 på sin hjemmeside og meget detaljerede regler, hvis du vil helt ned i detaljerne. Og hvis du spekulerer på, om det er sikkert, er mit svar: »Økseakt!« Inden du kaster, viser en instruktør dig, hvordan det foregår. Deltagerne står ved siden af hinanden i hver sin tomme bane, lidt som i en bowlinghal, og alt foregår under opsyn. Hos UrbanAxes holder instruktøren endda styr på pointene for dig. Og når mange af stederne kaldes »øksekastbarer«, hvad så med alkoholen? Det viser sig, at mange af dem slet ikke serverer alkohol – man må selv tage drikkevarer med. Det kan afholdsmennesker (og jeres levere) glæde sig over!
Giv skiven kamp til stregen: Derfor er øksekast øksefedt
Der er så meget at holde af ved denne sport: Stemningen er afslappet, du kan tage det i dit eget tempo, og du kan tænke så strategisk, du vil – eller bare kaste løs. Det gør den til en god måde at få afløb for stress på. Det er en håndgribelig og mærkeligt tilfredsstillende oplevelse. Som The Ringer skriver i denne artikel om, hvordan øksekast blev udbredt verden over: »Lyden af en økse, der borer sig ind i træ, har noget af den samme tiltrækningskraft som lyden af et baseballbat, der rammer en bold, eller et perfekt timet highfive.« Ja. Det har den virkelig. McCabe er enig. »Jeg elskede det, fordi det virkede som noget ret vildt at kaste sig ud i, men uden at være alt for kompliceret. Kast noget tungt, og sigt efter centrum. Enkelt, men ikke nemt. Teknik og koncentration var afgørende,« sagde hun. Og det er også god motion. Ifølge Men’s Health styrker øksekast de brede rygmuskler, skuldermusklerne og kernemuskulaturen. (Artiklen indeholder i øvrigt også gode råd om teknikken.) Magasinet Self påpeger, at du i kastestillingen også træner dine baglår og lægmuskler. Er der andre fordele? »Når zombieapokalypsen kommer, kan jeg klare mig selv,« siger McCabe. Kan du se? Sjov, motion OG beskyttelse mod zombier. Jeg håber, jeg har overbevist dig om at prøve det.
Efterskrift: Hvis du spekulerer på, hvordan turen til renæssancefestivalen gik, så ramte jeg ikke målet med en eneste økse – til mit forsvar var de meget tungere, end jeg havde regnet med. Men ved du hvad? Det gav mig masser af motivation. Den følgende weekend tog jeg ud for at undersøge priserne på kettlebells på 10 pund. Kernemusklerne skal jo trænes!