Badminton for begyndere: hurtigt, intenst og supersjovt

Badminton for Beginners: Fast, Intense and Super-Fun

Få det fulde overblik over badminton, den højthastighedsketchersport, der kan spores helt tilbage til det antikke Grækenland.

Tag en bane, et net og to ketchere, bland dem sammen – og hvad får du så? (Hint: det er ikke tennis). Mens vi alle kender og elsker dets mesterskab, US Open, er dets fætter – badminton – en supersjov, højintensiv sport, som du bør overveje at tilføje til din liste over foretrukne træningsformer.

Hvad er badminton?

Det er et rimeligt spørgsmål. Badminton er ikke ligefrem en mainstream-sport, især når man ser på dens aftagende popularitet i Vesten sammenlignet med dens enorme tilhængerbase i Asien. Spillet menes at være blevet opfundet i Pune, en by i det koloniale Indien – selvom nogle mener, det har meget ældre oprindelse i det antikke Grækenland – og spillet hed oprindeligt "Poona Game" til ære for dets fødested. Men hvor kommer navnet "badminton" egentlig fra? Det skylder vi landsbyerne Great og Little Badminton. Nærmere bestemt fordi hertugen af Beaufort – hvis residens lå i landsbyen – var en stor fan af sporten. Da koloniale udvandrere vendte hjem fra Indien og begyndte at introducere sporten til Storbritannien, var Badminton et af de første steder i Britannien, hvor spillet blev spillet, og navnet hæftede sig fast. I 1860 tog en London-baseret legetøjshandler ved navn Isaac Spratt det på sig at introducere spillet for den brede offentlighed ved at udgive et hæfte kaldet "Badminton Battledore: a New Game", der var tænkt som en introduktion til dette nye spil for begyndere. Og resten er historie. Det er aldrig rigtig nået op på samme niveau som tennis eller bordtennis, men badmintons sikre plads på det olympiske program – det blev introduceret i 1992 – gør det til en international klassiker. Sjov kendsgerning: vinderne af herre- og damesinglen ved badmintons debut-OL, Alan Budikusuma og Susi Susanti, er nu gift med hinanden – og deler angiveligt en Instagram-konto, men det er et emne til en anden gang – hvilket beviser, at der ikke er noget som den vanvittige, uhæmmede konkurrence i professionel sport til at få Amor til at arbejde på overarbejde.

Hvad er sundhedsfordelene ved badminton?

Badminton er en simpel sport. Formålet med spillet er at få fjerbolden over nettet og ned på gulvet på modstanderens side. Resultatet er et spil med højt tempo, præcision, færdigheder og hurtige reaktioner, som alle kan hjælpe dig med at forbrænde omkring 300 kalorier i timen. Ud over de kalorier, du kan forvente at forbrænde, er der en lang række sundhedsmæssige fordele forbundet med badminton. Hvis du nogensinde har set et spil, har du måske lagt mærke til, at det er langt mere hurtigt end tennis, idet verdensrekorden for fjerboldens hastighed er 407 km/t, næsten 160 km/t hurtigere end verdensrekorden for et tennisserv. Der er ingen ventetid på, at en bold springer over et net – badmintonkampe handler om hurtige bevægelser og endnu hurtigere tænkning. Det gør det til en fantastisk sport til at udvikle dine reflekser og øge din muskeltonus.

Hvad skal du bruge for at komme i gang?

Vil du lære at spille badminton? Fantastisk! Men først skal du have fat i nogle få fornødenheder:

  1. Ketsjer: Du kommer ikke langt uden en! Ligesom i tennis kan en badmintonketsjer tilpasses til din spillestil – uanset om du søger større kraft eller højere hastighed, er der en mulighed til dig.
  2. Fjerbold: Der er to typer fjerbolde: fjer og plastik. For præcision og konsistens er fjerfjerbolde en bedre mulighed. Her er en sjov kendsgerning: fjer til fjerbolde kommer fra venstre vinge af gæs.
  3. Net: En badmintonbane bør selvfølgelig stille et net til rådighed. Men det er værd at vide, at nettet skal være 1,5 meter over jorden for at opnå en højde, der virkelig tester styrken i dit badmintonserv.

Sådan spiller du badminton

Reglerne for spillet er ret nemme at lære – du kan se en simpel guide her – men lad os nu udforske nogle af de vigtigste slag, du skal lære:

  1. Badmintonserv: Det perfekte badmintonserv udføres ved at slippe fjerbolden med bunden nedad mod ketcheren og slå den op, højt nok til at den kommer over nettet.
  2. Smash: Nu bliver det alvorligt! En smash er, når du lægger al din kraft bag dit returnslag, med det formål at slå bolden så hårdt og hurtigt, at din modstander ikke vil have en chance for at nå den.
  3. Netslag: Et af de færdige slag, alle elsker – et netslag kræver, at du slår fjerbolden over nettet med præcis nok kraft til at score et point og ikke efterlader plads til, at modstanderen kan returnere den.

Hvad er konklusionen?

En af de vigtigste hemmeligheder bag badmintons succes er, hvor nemt det er at komme i gang. Det er let at lære at spille badminton, og en ketsjer og en fjerbold – begge let overkommelige – er alt, hvad du reelt behøver for at finde ud af, om sporten er noget for dig. Himlen er grænsen, så kom i gang med at smadre!