Præeklampsi er en alvorlig graviditetskomplikation, som ofte opstår uden symptomer eller med så milde og gradvise symptomer, at den gravide kan tro, de er normale. De første tegn er forhøjet blodtryk samtidig med for meget protein i urinen. Vores skribent udviklede en alvorlig form for præeklampsi kaldet HELLP-syndrom, da fødslen af hendes første søn gik i gang. Hun anede ikke, hvad der foregik, før hun og barnet var i god behold og ved at lære hinanden at kende på barselsafdelingen. Læs videre om hendes oplevelse med præeklampsi, betydningen af regelmæssige graviditetsundersøgelser, og hvordan hjemmemåling af blodtryk kan hjælpe personer med høj risiko med at opdage tilstanden ved de første tegn.
”Noget af det mest skræmmende ved præeklampsi er, at det er så svært at fastslå årsagen, at man ikke rigtig kan gøre noget for at forebygge den. Det bedste er at holde nøje øje med tegnene og opdage tilstanden så tidligt som muligt. Det er en af grundene til, at regelmæssige graviditetsundersøgelser og opmærksomhed på egne symptomer er så vigtige.” – Sidney Dritz, teammedlem hos Ovia, en app om fertilitet, graviditet og børns udvikling.
Ingen advarselstegn
Min første graviditet forløb heldigvis helt normalt. Jeg spiste sundt, holdt mig aktiv og kom i god tid til alle mine graviditetsundersøgelser. Mit blodtryk lå helt inden for normalområdet gennem hele graviditeten. Så gik fødslen i gang, og vi tog på hospitalet, hvor det viste sig, at mit blodtryk var steget voldsomt. Når jeg tænker tilbage på den dag, ser jeg altid min mand og mig køre gennem de stille gader i det tidlige morgenmørke, nervøse og spændte på den forestående fødsel – fuldstændig uvidende om, at noget var alvorligt galt.
Lægen og sygeplejerskerne ville have mig til at koncentrere mig om at føde mit barn, da fødslen er den eneste måde at standse præeklampsien på. Derfor fik jeg ikke meget mere at vide end: ”Dit blodtryk er højere, end vi gerne så.” Jeg var sikker på, at jeg havde verdens bedste fødselslæge, for han var inde på min stue hvert tiende minut fra begyndelsen. Det var noget andet end de historier, jeg havde hørt om læger, der først kommer, når man skal presse. Først senere gik det op for mig, hvorfor han næsten hele tiden var der. Min mand kendte situationens alvor og var skrækslagen, men han holdt sin bedste ”det skal nok gå”-mine og gav mig isstykker med stor omsorg.
Jeg fik magnesiumsulfat for at forebygge de krampeanfald, der kan opstå ved HELLP-syndrom og ved præeklampsi, som udvikler sig til eklampsi. Efter en periode, hvor vi så tiden an, mens fødslen skred frem, fødte jeg en sund og rask baby. Vi holdt ham tæt ind til os, men medicinen gjorde mig omtåget. Jeg kunne knap nok koncentrere mig og var helt udmattet. Jeg sov meget og husker, at jeg havde det ulideligt varmt – en bivirkning ved magnesiumsulfat. Mine symptomer aftog efter fødslen, og langsomt klarede det op for mig. Først da fik jeg rigtigt set på min søn og sagde: ”Nå, hej med dig. Hvor er du sød.” Og så forelskede jeg mig i ham. På grund af præeklampsien blev de første øjeblikke, timer og dage med ham ikke, som jeg havde forestillet mig. Men det gjorde ikke noget, for vi var kommet igennem det.
Hjemme igen skulle jeg vænne mig til at være nybagt mor. I en kort periode læste jeg alt, hvad jeg kunne finde om præeklampsi og HELLP-syndrom, mens min søn sov. Jeg var bange og forundret over, at noget så alvorligt kunne opstå uden symptomer. Jeg fandt hurtigt ud af, at meget ved præeklampsi stadig er et mysterium, herunder den præcise årsag. Men det er veldokumenteret, at kendskab til risikofaktorerne og tæt overvågning af blodtrykket er afgørende for at opdage tilstanden tidligt.
Her er, hvad man ellers ved om denne gådefulde tilstand:
- Præeklampsi rammer mellem 2 og 8 procent af alle graviditeter på verdensplan og er årsag til næsten en tredjedel af alle for tidlige fødsler globalt.
- Selvom mange kvinder med præeklampsi føler sig, som de plejer, får nogle symptomer. Det kan være vedvarende hovedpine, sløret eller ændret syn, hævelser i hænder og ansigt, kvalme og opkastning, hurtig vægtstigning, smerter øverst i højre side af maven, åndedrætsbesvær og nedsat vandladning. Alle disse symptomer er grund til at søge lægehjælp.
- Risikoen for præeklampsi er højere i den første graviditet, og når en kvinde venter flerlinger. Risikoen er også højere for kvinder, der tidligere har haft præeklampsi under en graviditet, har svær overvægt, forhøjet blodtryk eller en anden eksisterende sygdom, er over 35 år eller har en mor, moster, faster eller søstre, der har haft præeklampsi. Kvinder, der planlægger at blive gravide, rådes til om muligt at tage skridt til at tabe sig og få kontrol over et forhøjet blodtryk inden graviditeten.
- The American College of Obstetricians and Gynecologists, European Society of Hypertension og European Society of Cardiology anbefaler, at kvinder, der har høj risiko for at udvikle præeklampsi, eller som allerede har forhøjet blodtryk, når de bliver gravide, måler deres blodtryk derhjemme. Ved at måle det dagligt mellem graviditetsundersøgelserne kan en pludselig stigning i blodtrykket opdages, så behandlingen kan begynde med det samme og risikoen for komplikationer mindskes.
- Selvom årsagen er ukendt, mener man, at præeklampsi skyldes problemer med udviklingen af moderkagen, især de blodkar, der fører blod til den. Skader på moderkagen menes at udløse problemer med moderens blodkar og dermed give forhøjet blodtryk. Ubehandlet kan præeklampsi udvikle sig til eklampsi, som er kendetegnet ved krampeanfald og udgør en alvorlig fare for både mor og barn.
- Præeklampsi opstår som regel i anden halvdel af graviditeten, efter 20. graviditetsuge. Hvis det sker tæt på termin, kan man planlægge en tidligere fødsel eller et kejsersnit for at undgå komplikationer. Men præeklampsi opstår ofte, før barnet er klar til at blive født. I de tilfælde fokuserer behandlingen på at give barnet tid til at vokse og samtidig beskytte moderens helbred.
- Kvinder med moderat præeklampsi skal måle deres blodtryk nøje derhjemme og gå hyppigt til lægen for at få taget blodprøver og foretaget ultralydsscanninger, så eventuelle komplikationer kan opdages.
- Kvinder med farligt højt blodtryk kan have brug for blodtrykssænkende medicin. I svære tilfælde kan de få magnesiumsulfat for at forebygge krampeanfald. Indlæggelse kan også være nødvendig, så både mor og barn kan overvåges tæt. Tidligere anbefalede man rutinemæssigt fuldstændigt sengeleje ved præeklampsi, men det frarådes nu på grund af den øgede risiko for blodpropper.
Den tilstand, jeg havde, er en sjælden variant af præeklampsi, som forekommer hos omkring 15 procent af kvinder med svær præeklampsi. Det er en akut tilstand, hvor de røde blodlegemer begynder at blive nedbrudt, leverenzymerne stiger, og antallet af blodplader falder. Efter diagnosen er det nødvendigt at sætte fødslen i gang hurtigst muligt for at undgå alvorlige komplikationer og risiko for, at mor og barn dør. Da jeg blev gravid med vores andet barn, blev mit blodtryk overvåget nøje, og jeg var nærmest fast inventar hos lægen. Min fødsel blev sat i gang en uge før termin for en sikkerheds skyld, hvis HELLP skulle vise sig igen. Vores anden søn kom til verden, sund og rask, og jeg var lykkelig over at være vågen og klar i hovedet, da vi mødtes første gang. Vi havde ingen planer om en tredje graviditet, så jeg troede, at præeklampsien lå helt bag mig. Men den vil faktisk følge mig lidt resten af livet, fordi kvinder, der har haft tilstanden, har øget risiko for hjerteanfald og slagtilfælde senere i livet. Hvis du har haft præeklampsi, er det vigtigt at fortælle din læge om det, spise sundt, motionere regelmæssigt og holde nøje øje med dit blodtryk. Det er min plan – i håb om at få så mange dyrebare dage med min familie som muligt.
***Kilder:NYTimesNHSMayoClinic Columbia University